• Priser og tider

    Information

    Priser og tider

    Vi spiller den 2. lørdag i hver måned, undtagen juli og december

    Mødestedet er i Soldaterskoven på P-pladsen ved den gamle hanger
    Registrering, briefing + karakterark: kl. 10.30-11.00
    Rollespil kl. 11.00 til kl. 16.00

    Læs mere

  • Forældre Info

    Information

    Forældre Info

    Som forældre er det vigtigt at du sætter dig ind i
    hvad der foregår til Live Rollespil.
    Det hjælper dit barn til en god oplevelse.

    Læs mere

  • Ophold i skoven

    Information

    Ophold i skoven

    Soldaterskoven er en fredet skov, med mange mindesmærker
    og historiske museumsgenstande som der skal værnes om.
    Læs også om flåter og hvad man ellers skal
    være opmærksom på

    Læs mere

Forældre Information

Tønder Live har en mindste aldersgrænse der betyder at man kan starte i det år hvor man fylder 12 år, eller når man er klar til at være selvstændig. Hvis dit barn er yngre og meget gerne vil være med, og du som forældre mener at dit barn er klar, er du velkommen til at kontakte foreningen via mail, og så snakker vi om det.

Alle er startet som nybegyndere en gang og alle "vokser" med tiden. Der er dog blot lige nogle punkter som man bør overveje, så misforståelser kan undgås.

  • Tønder Live forventer at en spiller er i stand til at læse og forholde sig til et regelsæt samt kende foreningens vedtægter.
  • Der er ikke nogle "voksne" til stede for at "tage sig af" mindre børn. Det er ikke det samme, som at sende sine børn til spejder eller sport.
  • Man skal som forældre være sikker på, at ens barn kan "klare mosten" og kan handle selvstændig.
  • Spillerne skal være "selvkørende".
    Der er en scenariegruppe, som tager sig af arrangementet og den har et fast sted (plotvagten), hvor man altid kan komme hen, hvis man er ked af det, er kommet til skade, hvis man måske ikke lige har fået udleveret spillepenge inden det hele gik i gang eller hvis man på anden måde skal have hjælp - hvilket man så får.
    Men det forudsætter, at man selv kan finde ud af at henvende sig.
  • Det er ikke muligt for scenariegruppen at følge med i hvad der sker i hele området (og det er heller ikke meningen). De sætter tingene i gang, smider oplevelser på i løbet af dagen, men selve spillet udvikles på stedet, i situationen blandt spillerne.
    Scenariegruppen har, udover rollen i plotvagten, også roller i selve spillet.

Hvorvidt et barn på 12 år kan finde ud af at være deltager på de betingelser, ved de selv og forældrene bedst. Det kan komme an på en prøve, og er de udstyret med et telefonnummer, kan scenariegruppen altid ringe - men det kræver, at barnet selv kommer og siger til.

Når man er mange i forskellige aldre sammen i et rollespil, kan det nemt ske at en yngre spiller kan føle sig uretfærdig behandlet, eller har fået nogle knubs, fordi vedkommende er kommet i vejen for andre. Dette sker selvfølgelig ikke i en ond mening, men når en højrøstet kriger eller vagt råber efter og kommanderer med folk, er det en del af rollen og hører med i spillet.
Man må som ung rollespiller gå med på legen og tænke på at de store og måske voksne, der er til stede spiller en rolle, også selvom man opfatter det som ubehageligt.
Så må man fortrække til andre steder i skoven, eller betragte tingene på afstand.
Det er vigtigt at tænke på, at selvom man som 12 årig eller yngre "leger" at man er en stor kriger, så er man kun lille i forhold til nogle af de andre.

Vi prøver ikke på at skræmme nogen væk, men snarere at forebygge misforståelser.
Vi har været udsat for forældre, som havde helt andre forventninger, og som havde meget svært ved at forstå, at scenariegruppen ikke "har styr på" hvad alle laver i hele området, men sådan fungerer det ikke til live rollespil.
Ligeledes har vi oplevet børn, som er taget hjem, hvis de ikke lige havde fået det de skulle fra starten, og ikke selv kunne finde ud af at henvende sig.
Det er for at forebygge at disse situationer opstår.

Det er dog sjældent at det sker, hvis man tænker på hvor mange der kommer.
Den største grund til at tage hjem før tid, er at det bliver for koldt. Især for de mindste.
Derfor skal alle være opmærksom på, at børnene har tøj nok på under deres kostume - skiundertøj, uldent undertøj o.l. og nogle solide tætte støvler med tykke sokker.
Skulle en spiller, af en eller anden grund, alligevel have lyst til at tage før hjem, er det meget vigtigt at give scenariegruppen besked, så ingen går og leder efter spilleren når spillet er slut.

Vi opfordrer forældrene til at være behjælpelige med at deres børn får gennemgået regelsættet, snakket om ovenstående ting og evt. hjælper børnene med at lave en rolle, hvor de kan spille deres egen alder. Det kræver ikke at man selv spiller, men at man sætter sig ind i regelsættets muligheder for evner og karakterer. Man kan finde oplysningerne her på hjemmesiden og man kan altid spørge scenariegruppen, enten via mail eller i forbindelse med et scenarie.

Det er muligt, som barn i denne verden, at gå til hånde forskellige steder f.eks. på kroen, og på den måde tjene lidt ingame mønt, som man kan bruge på kroen eller andre steder.
Gennem dette får man en fornemmelse af hvad det går ud på, og kan så siden udvikle på sin karakter, så den bliver mere selvstændig, og de andre vænner sig til en og lærer en at kende.
Det er ikke bare lige sådan at starte på bar bund uden at kende noget til noget.

Forældre kan også deltage på "sidelinien" og samtidig give en hånd med ved at opholde sig i kroen som en deltager. I kostume, men involveret i den udstrækning man selv ønsker det og samtidig blive nogle oplevelser rigere, som man ellers aldrig ville have fået, og som man kan dele med sit barn.

På kroen vil der, til scenarierne, være begrænset mad og drikkevarer til alle - flutes, skolebrød, grøntsager og kildevand. Til tider kan der også være andre ting.
Alt dette kan købes for ingame mønt, som alle får udleveret ved spilstart eller på anden måde kan erhverve sig.
Hvis man ikke synes at man har nok i dette, anbefaler vi at man selv tager en madpakke med til dagen.

Datoer - 2019

Datoer 2018 

Månedscenarie

12. januar   8. juni
9. februar   ??
sommerscenarie
9. marts   14. september
13. april   12. oktober
11. maj   9. november

Bliv medlem

Bliv medlem

Bliv medlem af Tønder Live og få del i fordelene som blandt andet er billigere pris for deltagelse i scenarier.

Udfyld formularen og send den allerede i dag.

Medlemsskabet vil være gældende for perioden
1. januar til 31. december 2019

Tilmeldingsformular

 

 

Tilmelding Nyhedsbrev

* indicates required